Menu

Roskilde Pigefodbold vinder DM i futsal

image Vores fantastiske Damesenior vinder Danmarksmesterskaberne i Futsal
14. marts 2019 kl. 17:06
Roskilde Pigefodbold er landets bedste i indendørs fodbold

En fuldstændig fortryllende futsalrejse kulminerede i dag med Roskilde Pigefodbolds første officielle Danmarksmesterskab!!

Rejsen startede en kold novemberdag, hvor modstanderen var USGQ og scenen var første kamp i Kvindeserie ØST Futsal. Damesenior har altid gjort en dyd ud af at bruge Futsal som et værktøj i de trælse vintermåneder, derfor var det lidt af et chok med et 5-1 nederlag.
At det samtidig skulle blive starten på en fantastisk rejse vidste ingen da. Nu i dag, kunne DS så fuldføre eventyret hvor det startede, med en kamp imod samme USGQ. Denne gang var scenen finalen om DM. I mellemtiden havde DS vundet samtlige 12 kampe på vejen til finalen.

Kampen blev vundet med 2-0 og dermed kan DS fortjent fejre deres, og klubbens, første DM. Tillykke til DS med det fantastiske resultat⚽️💪🏻 Så tænker i måske nok, det kan da ikke blive meget bedre... Men det kan det, for DS Keeper Jackson blev fortjent kåret til DM’s bedste spiller. Feeedt⚽️👊

Af Lars Sørensen